Poolnet
Poolnet fra Swim & Fun
Et poolnet er et uundværligt redskab til rengøring af din pool. Uanset om du skal fjerne blade fra vandoverfladen eller opsamle nedfald fra bunden, har Swim & Fun et net, der passer til opgaven. Med det rette net sikrer du dig et rent og indbydende badevand med et reduceret behov for vandplejemidler.
To typer net til forskellige behov
Det kræver to typer net til pools at holde vandet klart og indbydende:
- • Overfladenet. Et overfladenet (også kaldet en bladskimmer, en overfladeskimmer og en overfladeketcher) bruges til at fjerne blade, insekter og snavs fra poolen, før det synker til bunds.
- • Bundnet. Et bundnet (også kaldet en bundskimmer) bruges til at opsamle snavs og nedfald, som har lagt sig på bunden af poolen. Det er typisk større og dybere end overfladenettet.
Selvom de to nettyper ligner hinanden, er de optimeret til hver sin funktion. Et bundnet kan i princippet bruges til overfladen, men det er tungere og mere besværligt at håndtere i det øverste vandlag. Omvendt er overfladenettet ikke egnet til bundrengøring, da det flade net ikke kan bevæge sig effektivt hen over poolens bund.
Begge net skal monteres på en teleskopstang. Swim & Fun har et bredt udvalg af teleskopstænger i justerbare længder, så du nemt kan tilpasse rækkevidden og nå alle hjørner og kanter af din swimmingpool – uanset størrelse og form.
Brug og vedligeholdelse af poolnet
Et poolnet bør bruges regelmæssigt i løbet af badesæsonen – gerne flere gange om ugen alt efter behov. Behovet er størst i perioder med blæst, løvfald eller mange insekter, hvor snavs hurtigt kan samle sig i vandet, hvis ikke du bruger et poolcover.
For at sikre lang levetid på dit poolnet anbefales det at opbevare nettet tørt og beskyttet sammen med dit øvrige pooludstyr. Undgå at trække nettet hen over ru overflader eller lade det ligge i solen i længere tid, da det kan påvirke materialet.
God badelyst! ☀️