Termocovers fra Swim & Fun

Et termocover til pool (også kaldet et termofolie, et termotæppe og et sommercover) er en effektiv løsning til at bevare den varme i vandet, der opbygges i løbet af dagen. Det beskytter samtidig vandet mod snavs og blade fra luften og forhindrer vandfordampning fra poolen, så du sparer på vandtilførslen i løbet af badesæsonen.

Swim & Fun har et bredt udvalg af termocovers i forskellige størrelser og tykkelser, så du kan finde et cover, der passer til lige netop din swimmingpool og dine behov.


Fordele ved at bruge et termocover

Her er de væsentligste gode grunde til at bruge et termocover:

  • Holder snavs ude. Et termocover skærmer din pool mod blade, insekter, støv og andet uønsket snavs, som hurtigt kan gøre vandet grumset. Det reducerer på den måde behovet for hyppig rengøring.
     
  • Holder på varmen. Et termocover bidrager til at bevare vandets temperatur ved at minimere varmetab, især om natten. Det betyder mindre behov for opvarmning via varmepumper eller andre energikilder – til gavn for miljøet og din elregning.
     
  • Forhindrer vandfordampning. Et termocover reducerer mængden af vand, der fordamper fra poolens overflade. Det betyder, at du sjældnere skal efterfylde poolen i løbet af sæsonen – en økonomisk og miljøvenlig gevinst.
     
  • Mindsker behovet for vandplejemidler. Når vandet i poolen er bedre beskyttet mod fordampning og snavs, holder vandkvaliteten sig stabil i længere tid. Det medfører et lavere forbrug af vandplejeprodukter – og mindre arbejde for dig.

 

Forskellen på tykkelserne 400 mikron og 200 mikron

Termocovers fra Swim & Fun findes i to forskellige tykkelser – 400 mikron og 200 mikron – som har stor betydning for isoleringsevnen:

  • Et 400 micron (0.4 mm) termocover giver en markant bedre isoleringsevne, hvilket holder poolvandet varmt længere og reducerer behovet for opvarmning. Det robuste materiale sikrer samtidig høj holdbarhed og modstand mod slid og sollys.
     
  • Et 200 mikron (0.2 mm) termocover er en lettere og mere fleksibel løsning, som er nem at håndtere og rulle af og på. Det er samtidig et prisvenligt valg til dig, der ønsker en enkel isolering uden at gå på kompromis med de basale funktioner.

Jo tykkere termocoveret er, jo bedre holder det på varmen, men samtidig bliver det også tungere at håndtere og dyrere at indkøbe.

 

Rengøring af dit termocover

Vi anbefaler, at du rengør coveret jævnligt for at sikre en optimal ydeevne. Skyl coveret med rent vand og brug en blød klud eller børste til at fjerne snavs, alger og blade. Undgå brug af kraftige rengøringsmidler eller højtryksrensere, da de kan skade overfladen.

Lad altid coveret tørre helt, inden du pakker det sammen og opbevarer det. Hvis det lægges væk, mens det stadig er fugtigt, kan det føre til mugdannelse og dårlig lugt, hvilket nedsætter levetiden. Opbevar det tørt og frostfrit, når det ikke er i brug.

Hold skarpe genstande væk fra termocoveret for at forhindre skader som rifter eller huller, der kan forringe effektiviteten og føre til yderligere slitage.

God badelyst ☀️